DJ Le Gammeltoft er blandt andet kendt fra radioprogrammerne Unga Bunga og Input på P3. DJ Le Gammeltoft debuterede som DJ på Gefährlich i 2005 og er sidenhen blevet en af frontfigurerne på den danske klubscenes voksende andel af kvindelige DJs.
DJ Le Gammeltoft er resident DJ på Vega og Klub Rolig. Sidstnævnte er blevet til i sammenarbejde med kollegaen og mentoren DJ Kjeld Tolstrup. Sammen med DJ Kjeld Tolstrup ejede hun pladeselskabet Sound Of Copenhagen Records.
I 2011 var hun hjælpedommer for Pernille Rosendahl i fjerde sæson af X Factor. Hun var oprindeligt til prøve som den tredje dommer, inden hun i stedet blev hjælpedommer på bootcampen.