Alle fotografier, billeder, musik, videoer og tekster samt andet materiale på Twiggi.dk er beskyttet af ophavsretsloven og det er således ikke tilladt at bruge dette materiale uden forudgående skriftlig aftale.
Bruges vores fotografier, billeder, musik, videoer og tekster samt andet materiale, eller dele af vores fotografier, billeder, musik, videoer og tekster samt andet materiale, til såvel kommercielt som ikke-kommercielt formål, uden forudgående skriftlig aftale og kreditering, vil man blive retsforfulgt med et pålagt krav om kompensation og erstatning jf. lovgivningen.
Her en række eksempler på brug af billeder fra internettet:
Jeg har lov til at bruge billeder som ligger frit tilgængeligt på internettet!
Forkert: Som udgangspunkt er alle billeder på internettet er beskyttet af ophavsretsloven som anført i lovteksten. Varerne på supermarkedets hylder står også frit tilgængeligt. Det er heller ikke ensbetydende med at man frit kan fylde lommer og tasker uden at betale.
Jeg har lov til at bruge billeder der ikke er vandmærke på, eller hvor fotografens navn ikke er direkte anført:
Forkert: Som udgangspunkt er alle billeder på internettet er beskyttet af ophavsretsloven som anført i lovteksten, uanset om fotografens navn er anført eller ej. Man må heller ikke tage en cykel som ikke er ens egen, blot fordi der ikke står navn på.
Retten vil se med milde øjne på min uvidenhed!
Forkert: Har man tilgang til internettet for at hente billeder har man også tilgang til lovtekst om ophavsret. Det er ens eget ansvar at kende lovgivningen når man bruger internettet. Lige såvel, som det er ens eget ansvar at kende lovgivningen når man kører bil.
Retten vil se med milde øjne på en sag med krav om kompensation og erstatning, hvis fotografen ikke først har henvendt sig for at få fjernet billedet!
Forkert: Tyveri er tyveri. Fotografen er i sin fulde ret til at forlange kompensation og erstatning så snart lovbruddet opdages, og billedet skal fjernes under alle omstændigheder. Retten ser heller ikke med milde øjne på identitetstyven, fordi den krænkede ikke har bedt tyven om at aflevere identiteten tilbage.
Det er de færreste som ligefrem retsforfølger personer, med et krav om kompensation og erstatning!
Forkert: Google har gjort det meget nemmere for fotografer at finde billeder som bruges på internettet uden fotografens tilladelse. Ikke kun på hjemmesider, men også i PDF-filer og videoer. Der vil helt sikkert komme flere og flere sager vedrørende krænkelse af ophavsret.
Tip: Der findes masser af Photostock sider på internettet, hvor man helt legalt kan hente billeder til en beskeden pris – tilmed gratis når det ikke er til kommercielle formål og fotografen krediteres. Man kan også altid linke til en hjemmeside, eller bestemt indhold på en hjemmeside uden at krænke ophavsretten. Der er, med andre ord, ingen undskyldning for at krænke nogens ophavsret.
Det behøver ikke at være dyrt at købe sig til billeder til kommercielt brug, men det bliver dyrt i det øjeblik, at man bruger billeder uden fotografens tilladelse.